Hjem

Velkommen til Kragbølls LæseHjælp

Undervisning af børn der har ordblindhed og 

læse-skrivevanskeligheder.


Hvad kan jeg tilbyde?

Undervisning med fokus på tilegnelse af

læse- og stavestrategier.

 



    • En mere aktiv og legende tilgang til undervisningen med fokus på at målrette metode og indhold efter hvordan barnet viser tegn på at lære bedst
    • Brug af Eyetracking fra EyeJustRead til at følge barnets udvikling i forhold til læsestrategier.


Målet er, at barnet bruger de nye tillærte strategier på egen hånd, i hverdagen såvel som i skolen.


Dette er ikke lektiehjælp, men målrettet undervisning, der skal understøtte børn med læse- og skrivevanskeligheder i at tilegne sig nye og bæredygtige læse- og stavestrategier.


Mit fokus er ikke, om barnet læser "rigtigt eller forkert", men hvad barnet reelt set gør, når ordene læses rigtigt eller forkert. Det er her, jeg kan understøtte indlæringen med mere hensigtsmæssige strategier.


Alle forløb starter med en samtale med jer som

forældre og med barnet.

Samtalen indeholder:


  • Testning af barnet 
  • Samtale med barnet 
  • Samtale med forældrene
  • Rapport med analyse og anbefalinger til fremadrettet undervisning (ud fra testresultater og samtaler)



Kurser og workshops

Børn, der har læsevanskeligheder og eller ordblindhed, har ofte for brug korte intensive forløb eller kontinuerlig undervisning over en længere periode. 

Jeg tilbyder eneundervisning


  •  Hel undervisningsdag kl. 8.30- 14.00

              (5 1/2 time inkl. pauser). 

  •  Enkelte timer kl. 8.30 - 15.00.

             (1- 2 timers varighed).


  • Kurser for undervisere med fokus på afkodning og stavestrategier i indskolingen og mellemtrinnet.
  • Kurser for undervisere med fokus på undervisning af stategier  i praksisnære metoder i værkstedsarbejde, samt bevægelse i undervisningen.
  • Forældrekurser- Hvordan understøtter jeg mit barn med at opøve læsefærdigheder.

Jeg har fokus på det enkelte barn og målretter undervisningen efter barnets læringskompetencer

Line Kragbøll


Selvstændig læsevejleder og freelance konsulent 

Med en baggrund som uddannet lærer og læsevejleder samt en pædagogisk diplom i læsevejledning i grundskolen. Med disse uddannelser og mine 17 års erfaring  har jeg  specialiseret mig i arbejdet med børn, som har læsevanskeligheder og ordblindhed. Som faglig leder har jeg været en af nøglepersonerne i udviklingen af LæseHeltene i samarbejde med MentorDanmark og Gyldendal.

I kraft af min lidenskab for at styrke læsefærdigheder og skabe inkluderende læse- og skrivemiljøer, taget jeg udgangspunkt i det enkelte barn og dennes behov.  

Samarbejdet med EyeJustRead og brugen af eyetracking bidrager aktivt til muligheden for at tage udgangspunkt i barnets kompetencer og udviklingsmuligheder.

Dette gør sig også gældende i min undervisning hos Ordblindetræning under Alinea, hvor undervisning i tapping og læse-skriveteknologi, giver barnet mulighed for at kunne tilgå og producere tekster på lige fod med sine klassekammerater. 


I mit arbejde  som freelance konsulent for Wizkids arbejder jeg kontinuerligt med brugen af AppWriter og de mange redskaber, som AppWriter kan understøtte eleverne med. Derudover er jeg også nysgerrig på den didaktiske understøttelse af undervisernes generelle brug af læse-skriveteknologi i skolen. 



Jeg er optaget af barnets veje til at lykkes. Med forskellige tiltag og undervisningsmetoder er mit mål at fremme det enkelte barns  læring og læse - skrivefærdigheder.


Sygdom og aflysning



    • Hvis Kragbølls LæseHjælp aflyser lekstioner, kompensere lektionerne på et andet tidspunkt

    • Afbud/sygdom af enkelttimer inden kl. 09.00 på dagen medfører erstatningstimer. Senere afbud eller manglende fremmøde erstattes ikke.

    • Afbud/sygdom af en fuld dag skal ske senest dagen før. Senere afbud eller manglende fremmøde erstattes ikke.

    • Betaling sker forud for undervisningen.



Min Instagramprofil  @kragbollslastips kan I finde inspiration til  læsetræning 

@kragbollslastips 


Jeg glæder mig at

hjælpe jer. 


Kontakt

Book samtale 

@kragbollslaesetips 

Åbningstid

Mandag - Torsdag
08.30 - 17.00
Fredag
08.30 - 15.00
Lørdag - Søndag
Lukket

Kontakt mig enten pr. mail eller send besked nedenfor